
Foto: Shutterstock
Manchester United-stjernen Paul Pogba har kontraktudløb til sommer, og han er på blokken i storklubberne Paris Saint-Germain, Real Madrid og Juventus.
Om få måneder har den franske landsholdsspiller Paul Pogba kontraktudløb i Manchester United, og det har flere storklubber fået øjnene op for.
Kreatøren er således på blokken hos sin tidligere arbejdsgiver i form af Juventus, der ønsker at forstærke midtbanen.
Det melder mediet Football Italia, som også kan berette, at Serie A-giganten kommer til at møde hård konkurrence.
I hvert fald skulle både Real Madrid og PSG også jagte den 29-årige Manchester United-spiller, som ikke ser ud til at forlænge sin kontrakt.
Pogba har været hårdt plaget af skader i denne sæson, hvorfor han kun har optrådt 19 gange for De Røde Djævle i Premier League.
Midtbanemanden står samlet set noteret for 232 kampe for Manchester Uniteds førstehold, hvor han har laveret 39 mål og 51 assists.