Medie: Så meget ville Barca give Coutinho i løn

0

Medie: Så meget ville Barca give Coutinho i lønPhilippe Coutinho kunne have set frem til at blive forgyldt, hvis han var skiftet til FC Barcelona i sommerens transfervindue.

Én af de største transfer-sagaer i sommerens transfervindue handlede om Liverpool-profilen, Philippe Coutinhos mulige skifte til FC Barcelona.

Som bekendt blev handlen ikke til noget i sommerens transfervindue. Det forlød, at det ærgrede brasilianeren at skiftet brød sammen.

Coutinho kunne ikke blot have set frem til nye, spændende udfordringer i den catalanske storklub. Han ville også kunne have indkasseret mange millioner i løn.

Barca var så overbeviste om, at handlen ville blive en realitet, at de sammensatte en 20 sider lang ansættelseskontrakt, mens hans ankomst var sat til den 31. august 2017.

Det fremgår af dokumenter som Spiegel har offentliggjort fra Football Leaks.

I kontrakten fremgår det ligeledes, at Coutinho ville have modtaget 115 millioner euro (ca. 855 mio. kr.) i løn over en femårig kontraktperiode. Det er en månedsløn på omkring 1,9 millioner euro (ca. 14 mio. kr.).

Det ville have placeret ham i løn-skala mellem Luis Suarez og Gerard Pique samt Andres Iniesta.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE