Medie: PL-giganter tæt på at hente Gyökeres

0
Viktor Gyökeres

Foto: Shutterstock

Den svenske angriber, Viktor Gyökeres, har tiltrukket sig interesse fra nogle af Europas største klubber, og nu fører Manchester United og Arsenal kapløbet om svenskeren.

Han har været en særdeles stor profil for Sporting CP i denne sæson, både i den portugisiske liga, pokalturnering og Champions League.

Den 27-årige Gyökeres har et målsnit, der er på svimlende 39 mål i 33 kampe i Liga Portugal, hvilket er 1,18 mål pr. kamp.

Den målfarlige angriber tiltrækker sig nu konkret interesse fra Arsenal og Manchester United, som er de største bejlere.

Det skriver A Bola, som også afslører, at Arsenal sportsdirektør, Andrea Berta, har haft samtaler med Gyökeres’ bagland.

Hertil nævner mediet, at Arsenal nu vil fremlægge et formelt bud til Sporting CP på den 27-årige 9’er.

Sporting CP skulle angiveligt være indforstået med, at svenskeren er fortid i klubben.

Gyökeres har spillet 102 kampe for Sporting CP, hvori han har scoret hele 97 gange og leveret 28 assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE