
Foto: Shutterstock
Den danske landsholdsspiller Christian Nørgaard indtager en vigtig rolle i Brentford, men nu vil en konkurrent hente ham. Det melder Football Insider.
Christian Nørgaard har gang i en god sæson i Brentford, hvor han også bærer anførerbindet.
Til sommer har danskeren imidlertid kontraktudløb med klubben, og hans fremtid er derfor endnu noget uvis.
Og nu forlyder det, at én af Brentfords konkurrenter i Premier League er meget opsatte på at hente Nørgaard.
Det melder Football Insider.
Ifølge mediet drejer det sig om Everton, der lige nu er på udkig efter oprustning til den centrale del af midtbanen.
Her skulle 31-årige Nørgaard være et varmt emne, lyder det.
Everton er nu i gang med at forberede et tilbud til danskeren, som er blandt klubbens højeste prioriteter denne sommer.
I denne sæson har Nørgaard scoret fem mål og lavet to assists for Brentford i 26 kampe.