
Foto: Shutterstock
I Premier League-klubben Crystal Palace er man interesserede i at købe den spanske Real Madrid-spiller Dani Ceballos. Det melder mediet Fichajes.
I sommer vendte 25-årige Dani Ceballos retur til den spanske storklub Real Madrid, efter han havde været udlejet til Arsenal gennem to sæsoner.
Siden hjemkomsten til La Liga har det dog været småt med spilletiden for Ceballos, der dyster med navne som Luka Modric og Toni Kroos.
Nu melder Fichajes så, at spanieren kan være på vej tilbage til England og Premier League, hvor en London-klub spøger.
Det drejer sig dog ikke om Arsenal, men Crystal Palace, som ifølge mediet vil forsøge at købe ham for i omegnen af 135 millioner kroner.
Dani Ceballos vil således vende retur til en by og en liga, han kender, og i Palace vil vejen til spilletid være noget kortere end i Real.
Midtbanespilleren har en kontrakt med Real Madrid, der løber til sommeren 2023.