Leicester Citys Premier League-rivaler Everton er klar til at indløse Kasper Schmeichels frikøbsklausul.
Den danske landsholdskeeper, Kasper Schmeichel, havde en stor andel i Leicester Citys mesterskab i sidste sæson.
Derfor har den danske keeper naturligt nok tiltrukket sig en del interesse fra andre klubber.
Velinformerede Liverpool Echo skriver i dag, at Everton FC undersøger muligheden for at hente Schmeichel til klubben.
Everton-manager Ronald Koeman skulle være klar til at matche 29-årige Schmeichels frikøbsklausul på 148 millioner kroner.
Tidligere i transfervinduet hentede Leicester tyske Ron-Robert Zieler som direkte konkurrent til Schmeichel.