
Foto: Shutterstock
Den sydkoreanske Tottenham-anfører Heung-Min Son har blot lidt over et år tilbage af sin kontrakt, og nu meldes han på blokken i Manchester United.
Til sommer går Heung-Min Son ind i det sidste år af sin kontrakt med Tottenham.
Der skal derfor snart tages stilling til, om han skal sælges eller ej, og kantspilleren kommer ikke til at mangle bejlere.
I hvert fald melder Fichajes, at Manchester United har 32-årige Son på blokken.
Rúben Amorim og co. er på udkig efter offensive forstærkninger, eftersom målscoring er ét af holdets problemer.
Her skulle Spurs-anføreren altså være en overvejelse, lyder det.
Son blev også rygtet væk fra London-klubben i sommer, hvor et skifte dog ikke endte med at blive en realitet.
I denne sæson har han samlet set spillet 35 kampe for Tottenham, hvor han har kvitteret med ti mål og ti assists.