
Foto: Shutterstock
Den franske Manchester United-stjerne Paul Pogba har nu indledt forhandlinger med Ligue 1-giganten Paris Saint-Germain. Det melder mediet ESPN.
28-årige Paul Pogba bliver i øjeblikket rygtet kraftigt væk fra Manchester United, hvor franskmandens kontrakt står til at udløbe denne sommer.
Ikke meget tyder på, at parterne kommer til at forlænge samarbejdet, og den situation kan Paris Saint-Germain meget vel udnytte.
I hvert fald melder ESPN, at hovedstadsklubben har indledt forhandlinger med Paul Pogba, som er fri til at forhandle med andre klubber.
PSG skulle angiveligt håbe på, at en signing af Pogba ville være en hjælp i forhold til at beholde Kylian Mbappé, som har kontraktudløb til sommer.
Pogba har før været kædet sammen med et skifte retur til den italienske storklub Juventus, men hjemlandet Frankrig ser altså ud til at blive destinationen.
Den den centrale midtbanespiller har samlet set spillet 13 gange for United i denne sæson, hvor han har leveret syv assists.