
Foto: Shutterstock
Den unge Atletico Madrid-profil João Félix kan ende med at skifte til Arsenal denne sommer, hvor London-storklubben er på jagt efter en ny angriber.
For få uger siden skiftede den vragede Arsenal-stjerne Pierre-Emerick Aubameyang til FC Barcelona, og til sommer har både Alexandre Lacazette og Eddie Nketiah kontraktudløb.
Derfor har The Gunners hårdt brug for at finde nye kræfter til angrebet, og her kan man rette kikkerten mod La Liga.
Ifølge mediet El Chiringuito kan The Gunners nemlig ende med at hente den 22-årige Atletico Madrid-komet João Félix.
Den portugisiske landsholdsangriber har ikke haft den allerbedste sæson i Atletico, hvor han bare har scoret fire gange i 24 kampe.
Félix anses dog fortsat af mange for at være blandt de største angrebstalenter i Europa, og han vil næppe være en billig mand at købe.
Ifølge Transfermarkt har Atletico-spilleren en værdi på 60 millioner euro, hvilket svarer til lige knap 450 millioner kroner.