
Foto: Shutterstock
Paris Saint-Germain lurer på at erstatte Angel Di Maria med Arsenal-kantspilleren Nicolas Pépé, der er London-storklubbens dyreste indkøb nogensinde.
Om en måneds tid har argentinske Angel Di Maria kontraktudløb med Paris Saint-Germain, og den franske mesterklub skal derfor have fundet en afløser.
Og ifølge mediet Foot Mercato kan det meget vel blive Arsenal-spilleren Nicolas Pépé, som er utilfreds med sin tilværelse i Premier League-storklubben.
26-årige Pépé er Arsenals dyreste indkøb nogensinde, men han har hovedsageligt siddet på bænken under Mikel Arteta.
Derfor vil landsholdsspilleren for Elfenbenskysten væk, og det overvejer PSG altså at udnytte denne sommer.
I 2019 kom Nicolas Pépé til Arsenal fra Lille for i omegnen af 595 millioner kroner, og The Gunners står til et stort tab, hvis de sælger ham.
I denne sæson har offensivspilleren optrådt 20 gange i Premier League, hvor det er blevet til et enkelt mål og to assists.