Medie: PSG vil hente Zidane og give ham rekordløn

0

Medie: PSG vil hente Zidane og give ham rekordlønParis Saint-Germain er villige til at gå langt for at sikre sig Real Madrids succestræner, Zinedine Zidane. De vil tilbyde ham en rekordstor hyre.

Zinedine Zidane har netop forlænget sin kontrakt med Real Madrid, men det afholder ikke Paris Saint-Germain for at forsøge at få ham til klubben.

LÆS OGSÅ: Officielt: Zidane har forlænget med Real Madrid

Ifølge mediet Diario Gol, så skulle PSG’s præsident Nasser Al Khelaifi være villig til at tilbyde Zidane en rekordløn på cirka 186 millioner kroner årligt.

Dette beløb vil gøre ham til verdens suverænt bedst betalte cheftræner.

Al Khelaifi er ikke overbevist om holdets nuværende cheftræner, Unai Emerys kvaliteter, og derfor vil han gå langt for at få Zidane til klubben.

Real Madrids præsident Florentino Perez skulle dog ikke være bekymret for at Zidane bliver lokket til PSG, eftersom franskmanden lader til at stortrives i Kongeklubben.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE