
Foto: Shutterstock
Paris Saint-Germain lurer på at hente superstjernen Mohamed Salah, efter der er sået tvivl om Kylian Mbappé, Lionel Messi og Neymars fremtid i klubben.
Liverpool har ikke gang i den bedste sæson, og meget tyder på, at der kan ske en stor udskiftning i truppen til sommer.
Og én af holdets helt store stjerner kan stå overfor et exit, hvis man skal tro meldingen fra Football Insider.
Ifølge det engelske medie drejer det sig om 30-årige Mohamed Salah, der kan være på vej til Paris Saint-Germain.
Ligue 1-giganten overvejer at købe egypteren til sommer, fordi der er tvivl om, hvorvidt Neymar, Kylian Mbappé og Lionel Messi fortsætter i klubben.
PSG vil kunne matche både Salahs lønkrav og den transfersum, som Liverpool i givet fald vil kræve for kantspilleren.
I denne sæson har Mohamed Salah samlet set scoret 19 mål og lavet ni assists i 34 kampe for The Reds.