Efter El Clasico-ydmygelsen i går, forlyder det nu, at Real Madrids cheftræner Rafa Benitez fyres i denne sæson. Det skriver Marca.
Før El Clasico mellem Real Madrid og FC Barcelona forlød det, at Real Madrids nye cheftræner Rafa Benitez ville blive fyret, hvis holdet tabte.
Real tabte som bekendt med hele 4-0, mens formsvage spillere som Karim Benzema og Gareth Bale var med fra starten og spillede hele kampen.
Marca skriver i dag, at ledelsen har truffet en beslutning om Benitez’ fremtid, og det ventes, at han bliver fyret. Der skal blot sættes en dato, så hvorvidt det bliver i nær fremtid eller først efter sæsonen ved Marcas kilder ikke på nuværende tidspunkt.
Zinedine Zidane ligner den oplagte afløser for Benitez, men det vides ikke, om præsidenten Florentino Perez vil vente til efter sæsonen for at give Zidane de optimale arbejdsbetingelser.