Medie: Randers-salg kan stige til 45 mio.

0

Medie: Randers-salg kan stige til 45 mio.Randers FC har netop solgt den 21-årige offensivspiller Tammer Bany til West Bromwich for et stort millionbeløb, og prisen kan stige yderligere.

Tammer Bany er skiftet fra Randers FC til West Bromwich i en stor handel.

Faktisk beskrev Superliga-klubben det som deres største salg nogensinde, men prisen kan stige endnu mere.

Det melder bold.dk.

Tipsbladet havde først berettet om en pris på 30 millioner kroner, men ifølge bold.dk kan beløbet komme højere op.

Prisen kan ende med at overstige seks millioner euro, svarende til i omegnen af 45 millioner kroner.

Årsagen er, at Tammer Banys præstationer for West Bromwich kan opfylde betingelserne for diverse bonusser.

Randers FC’s sportsdirektør, Søren Pedersen, vil ikke kommentere på konkrete tal, men genkender noget af billedet.

“Det kan jo blive endnu mere, afhængig af hvor godt han gør det, så det er en rigtig fin case,” siger han blandt andet til mediet.

Randers FC ligger i skrivende stund på en 3. plads i Superligaen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE