Real Madrid har tidligere købt norske Martin Ødegaard. Nu er klubben tæt på 20-årige Ulrik Jenssen.
Real Madrid sikrede sig Martin Ødegaards eftertragtede underskrift under stor opmærksomhed verden over.
Nu kan klubben snart sikre sig endnu et norsk stortalent.
Ifølge France Football, så har Real Madrid allerede en aftale på plads med Lyon om deres 20-årige nordmand, Ulrik Jenssen.
Jenssen har ikke fået meget spilletid i Ligue 1, men han har været fast mand på Norges ungdomslandshold. Planen er, at han skal repræsentere Real Madrids andethold, Real Madrid Castilla i den kommende sæson.
Ulrik Jenssen huserer hovedsageligt i forsvaret, og han har været på kontrakt i Lyon siden sommeren 2013, hvor han blev købt i norske Tromsø.
Han fik debut på Norges U21-landshold i sommeren 2015, og han har hidtil spillet ni kampe.