AS Monaco og Real Madrid er blevet enige om et klubskifte for James Rodriguez. Derfor er han nu kun detaljer fra at skifte til Kongeklubben.
AS Monaco og Real Madrid er nået til enighed om en handel af James Rodriguez. Dermed er Rodriguez kun få detaljer fra at skifte klub.
Det skriver spanske AS, som mener at vide, at Real Madrids ærkerivaler, FC Barcelonas, også viste interesse for VM-profilen.
Real skal angiveligt betale enten 600 millioner kroner eller 525 millioner kroner plus den brasilianske midtbanespiller, Casemiro.
Real Madrid vil nu arbejde på at sælge Angel di Maria til Paris Saint-Germain, mens Casemiro skal beslutte sig for, hvorvidt han vil skifte eller ej.
AS skriver, at Barcelona stod klar til at købe Rodriguez, men at de først ønskede at købe ham næste sommer. Til gengæld ville de betale Monaco 675 millioner kroner for offensivspilleren.
Mediet skriver ydermere, at Monaco vil afløse James Rodriguez med franske Antoine Griezmann fra Real Sociedad.