Real Madrid har et godt øje til Hoffenheims 20-årige forsvarer, Niklas Süle. Han er udset til at skulle erstatte Pepe.
Real Madrid er på jagt efter en erstatning for portugisiske Pepe, der snart er færdig i Kongeklubben.
Flere navne har været bragt i spil, blandt andre John Stones og Aymeric Laporte, og nu føjes endnu et navn til listen over mulige kandidater. Det drejer sig om Hoffenheims 20-årige forsvarsspiller Niklas Süle.
Süle bliver betegnet som et af de største talenter i tysk fodbold, og han er også fast mand på Tysklands U-21-landshold.
Den 194 centimeter høje tysker har spillet 28 kampe for Hoffenheim i denne sæson hidtil.