
Foto: Shutterstock
Real Madrid har efter sigende truffet en beslutning om, at man vil forsøge at sælge venstrebacken David Alaba til sommer. Det melder The Athletic.
David Alaba har ikke spillet meget for Real Madrid i denne sæson, og nu er han igen blevet ramt af en skade.
Og nu lader det til, at Reals tålmodighed med den østrigske landsholdsspiller er ved at være brugt op.
The Athletic kan således berette, at den spanske storklub ønsker at skille sig af med 32-årige Alaba denne sommer.
Ifølge mediet er årsagen til beslutningen, at David Alaba er for meget skadet, og at han samtidig scorer en høj løn.
I denne sæson har Alaba samlet set optrådt bare 14 gange for Real, hvor det dog hverken er blevet til mål eller oplæg.
Den alsidige forsvarer har en kontrakt med klubben, der løber frem til sommeren 2026.