Medie: Real Madrid mister 3 milliarder kroner

1

Real MadridIfølge spanske El Economista er Real Madrids sponsoraftale med IPIC ved at falde til jorden, og det kan koste Los Blancos hele 3 milliarder kroner.

Investeringsfirmaet IPIC indgik for en rum tid siden en aftale med Real Madrid om navnerettighederne til Estadio Santiago Bernabeu.

For rundt regnet 3 milliarder kroner ville IPIC herved få lov til at navngive Kongeklubbens hjemmebane i den spanske hovedstad, når det vel og mærke havde gennemgået en renovering.

Nu skriver El Economista så, at renoveringen trækker ud, idet Los Blancos ikke kan få godkendt planerne af det madrilenske bystyre, hvor et valg trækker processen i langdrag. Og det kan have konsekvenser for sponsoraftalen.

Ifølge den spanske avis indeholder Real Madrids samarbejde med IPIC nemlig en klausul, som foreskriver, at aftalen bliver annulleret, hvis ikke stadionet står klar inden for tre år.

Herved kan Real Madrid altså risikere at miste hele 3 milliarder kroner og det fornemme stadionnavn Abu Dhabi Bernabeu, som hjemmebanen ifølge rygterne ville komme til at hedde.

1 kommentar

  1. Jeg er Real fan. Det er irriterende hvis Real Madrid mister så mange penge, men hellere miste dem end at stadionet skifter navn. Specielt til Abu Dhabi.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE