
Foto: Shutterstock
Den Real Madrid-ejede brasilianske kantspiller, Rodrygo Goes, har tiltrukket sig interesse fra nogle af Europas største klubber denne sommer, og nu rejser han angiveligt til England for at snakke med Liverpool og Arsenal.
Den 24-årige Rodrygo Goes har været en særdeles god profil for Real Madrid i de i alt 6 år, som han har været i klubben.
Den vævre kantspiller formåede i sidste sæson at finde vej til netmaskerne 14 gange på tværs af alle turneringer for Los Blancos.
Men tiden i den spanske hovedstad kan muligvis være ovre for brasilianeren, der vil holde samtaler med Premier League-giganter.
Det skriver mediet, IndyKaila.
For mediet nævner konkret, at den 24-årige spillers agent rejser til England for at holde samtaler med både Arsenal og Liverpool.
Ifølge mediet er det spillerens agent selv, der har anmodet om et møde med de to storhold i Premier League.
På Transfermarkt står Rodrygo Goes’ værdi på 90 millioner euro, som svarer til cirka 672 millioner kroner.
Rodrygos kontrakt med Real Madrid udløber i sommeren 2028.