
Foto: Shutterstock
Ifølge El Chiringuito udlejer Real Madrid det 18-årige japanske stortalent Takefusa Kubo til La Liga-kollegerne fra Valladolid i den kommende sæson.
Tidligere på sommeren skrev Real Madrid kontrakt med den unge japaner Takefusa Kubo.
Planen var, at den 18-årige offensivspiller skulle spille på Real Madrids Castilla-hold i størstedelen af næste sæson, men disse planer ser nu ud til at være ændret.
I hvert fald skriver El Chiringuito, at Real Madrid lejer Kubo ud til La Liga-kollegerne fra Valladolid, da kongeklubben angiveligt ønsker, at stortalentet skal spille i den bedste spanske række.
Ifølge El Chiringuito kommer lejeaftalen til at gælde for den kommende sæson. Efterfølgende er planen, at Kubo, som tidligere på sommeren fik debut på Japans A-landshold, skal tilbage til Real Madrid.
Kubo har kontrakt med Real Madrid frem til sommeren 2024.