
Foto: Shutterstock
Real Madrid er angiveligt meget interesserede i den uruguayanske FC Barcelona-midterforsvarer Ronald Araujo. Det melder mediet Sin Concesiones.
FC Barcelona hentede tilbage i sommeren 2018 Ronald Araujo til klubbens B-hold, men det var ikke uden konkurrence fra andre spanske storklubber.
Ifølge mediet Sin Concesiones var Real Madrid også ude efter stopperen, før han kom til Barca, og den interesse er ikke forsvundet.
Således melder mediet, at man i Real Madrid skulle være store beundrere af landsholdsspilleren for Uruguay, der er blevet en profil i FC Barcelona.
Real er efter sigende ude på at hente Araujo i sommeren 2023, hvor han kan bringes ind kvit og frit ved sit kontraktudløb.
Midtstopperen har været en vigtig spiller i den catalanske storklub i denne sæson, hvor han har optrådt 22 gange i alle turneringer og scoret to mål.
Ronald Araujo har været en del af Barca-førsteholdet siden oktober 2020, hvor han blev rykket permanent op fra B-holdet.