
Foto: Shutterstock
Den spanske midtbaneprofil for Manchester City, Rodri, har tiltrukket sig meget interesse og opmærksomhed efter Ballon d’Or-titlen sidste år, og nu rygtes han til Real Madrid.
Han har været en særdeles vigtig profil for Pep Guardiolas spillesystem i Manchester City, hvor han har kontrolleret midtbanen.
29-årige Rodri har været en vigtig brik for City-mandskabet siden skiftet fra Atletico Madrid tilbage i sommeren 2019.
Men tiden i den blå del af Manchester kan være ovre, idet Real Madrid vil kapre spanieren.
Det skriver mediet, CaughtOffside.
For mediet nævner, at Real Madrid vil gøre meget for at få den 29-årige Ballon d’Or-vinder til Los Blancos.
Angiveligt har Madrid-klubben overvejet et bud, der lyder på, at Rodrygo, Camavinga og 40 millioner euro sendes Citys vej til fordel for at få Rodri.
Mediet beretter, at Real Madrids interesse for Rodri fortsat er stigende, og at de vil forsøge at indgå en aftale med City denne sommer.
Rodri har kontrakt med Manchester City frem til sommeren 2027.