Medie: Real og Liverpool overvejer midtstopper

0
Carlo Ancelotti

Foto: Shutterstock

Real Madrid og Liverpool har begge vendt blikket mod den samme midtstopper i form af 22-årige Castello Lukeba, som tørner ud for RB Leipzig.

Castello Lukeba har været igennem en stor udvikling i RB Leipzig, siden han skiftede til klubben tilbage i august 2023.

Stopperen er blevet fast mand for det tyske tophold, og de solide præstationer er bestemt ikke gået ubemærket hen.

Det melder Christian Falk.

Ifølge Bild-journalisten er Lukeba således på blokken i både Liverpool og Real Madrid, der jagter en ny mand til bagkæden.

Det bliver dog ikke billigt for storklubberne at sikre sig RB Leipzig-profilen, lyder det.

Lukeba skulle have en frikøbsklausul på 90 millioner euro, hvilket svarer til i omegnen af 671 millioner kroner.

I denne sæson har franskmanden spillet 19 kampe for RB Leipzig, hvor han dog hverken har scoret eller assisteret.

Lukebas kontrakt med klubben løber frem til sommeren 2029.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE