Medie: Real overvejer Aston Villa-angriber

0
Medie: Real overvejer Aston Villa-angriber

Foto: Shutterstock

Real Madrid lurer efter sigende på at handle i Premier League-topklubben Aston Villa, hvor man har udset sig en forstærkning til offensiven.

Aston Villa har gang i en fornuftig sæson i både Premier League og Champions League.

Her ligger man i øjeblikket pænt til i begge turneringer, men snart kan Unai Emery og co. blive en profil fattigere.

Det melder Santi Aouna.

Ifølge journalisten fra Foot Mercato er Real Madrid således ude efter Jhon Durán, som har gang i en stærk sæson.

Angriberen er dog ikke alene på blokken i Real, men også hos Paris Saint-Germain og saudiarabiske Al Nassr.

Det har tidligere forlydt, at prisen kan lyde på op mod 750 millioner kroner for 21-årige Durán.

I denne sæson har colombianeren samlet set optrådt 28 gange for Aston Villa, hvor det er blevet til 12 scoringer.

Hans kontrakt med klubben løber frem til sommeren 2030.

Officielt: Man. United udlejer Antony til La Liga-klub
Medie: Så meget kræver BIF for Kvistgaarden

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE