Liverpools manager Jürgen Klopp har noteret sig Real Madrids talentfulde midtbanespiller, Mateo Kovacic, på sin ønskeliste. Han er klar til at byde til sommer.
Real Madrid hentede i sommer midtbanespilleren Mateo Kovacic i italienske Inter.
Siden da har den 21-årige kroat dog haft svært ved at slå rutinerede profiler som Luka Modric og Toni Kroos af holdet, mens Casemiro også har fået en større rolle.
Ifølge det spanske medie Defensa Central ønsker Klopp, at udnytte Kovacic’ manglende spilletid i Kongeklubben.
Klopp skulle være parat til at byde omkring 225 millioner kroner for Mateo Kovacic, som kostede Real stort set det samme.
I øjeblikket råder Liverpool over midtbanespillere som Joe Allen, Emre Can, James Milner og Jordan Henderson. Førstnævnte er dog sat i forbindelse med et skifte til sin tidligere klub Swansea City.
Kovacic har kun spillet otte kampe fra start i denne La Liga-sæson.