Real Madrid og superstjernen Cristiano Ronaldo er meget tæt på at færdiggøre en kontraktforlængelse, der vil gøre portugiseren til bedst betalte nogensinde.
Cristiano Ronaldo har været omgærdet af mange, mange rygter den seneste tid, men disse spekulationer kan Real Madrid snart gøre til skamme, afslører mediet Goal.
De mener nemlig at vide, at Real Madrid og Cristiano Ronaldo er på nippet til at færdiggøre en særdeles lukrativ kontraktforlængelse til Ronaldo, der faktisk vil være den mest lukrative i historien.
28-årige Cristiano Ronaldo er nemlig på nippet til at skrive under på en femårig kontrakt med hovedstadsklubben, som vil betale den portugisiske stjerne astronomiske 1,15 milliarder kroner over de fem år.
Det vanvittige beløb Ronaldo kan se frem til at tjene bliver spredt ud til en årsløn på omkring 112 millioner kroner, hvilket efter skat vil være den mest lukrative kontrakt i spillets historie. Dermed kan den 28-årige portugiser igen skrive fodboldhistorie.
Cristiano Ronaldo har da også vist sig som en ovenud god investering for Real Madrid på fodboldbanen, hvor han har scoret fantastiske 201 mål i blot 199 kampe over de sidste fire sæsoner.