
Foto: Shutterstock
Al Nassr-stjernen Cristiano Ronaldo har en ambition om at komme med til VM i 2026, og derfor overvejer angriberen nu et comeback i Sporting CP.
Cristiano Ronaldo fyldte 40 år i februar, men verdensstjernen er ikke færdig på højeste niveau endnu.
Fichajes kan således berette, at Al Nassr-angriberen er i seriøse overvejelser om at gøre comeback i Sporting CP.
Ifølge det portugisiske medie vil Ronaldo meget gerne med til VM i 2026, og det er en stor del af årsagen til overvejelserne.
Chancerne for at komme til VM vil nemlig blive forbedret, hvis han rejser retur til europæisk fodbold, lyder det.
Meldingen om Ronaldo skal ses i lyset af, at Sporting CP’s helt store profil, Viktor Gyökeres, meldes på vej væk.
I denne sæson har Ronaldo samlet set været på banen i 39 kampe for Al Nassr, hvor han har leveret 33 mål og fire oplæg.