
Foto: Shutterstock
Den portugisiske storklub FC Porto vil gøre et opsigtsvækkende forsøg på at hente Cristiano Ronaldo til sommer, hvor han kun har et år tilbage af sin kontrakt.
Til sommer går 37-årige Cristiano Ronaldo ind i det sidste år af sin kontrakt med Manchester United, og det har sat gang i spekulationerne om hans fremtid.
Flere mulige destinationer er blevet luftet, men nu melder en tilsyneladende meget konkret bejler sig på banen.
Det drejer sig om FC Porto, som ifølge mediet Football Insider vil forsøge at lokke Ronaldo hjem til Portugal til sommer.
Her har angriberen ikke spillet siden helt tilbage i 2003, hvor Manchester United købte ham i Sporting Lissabon.
Ifølge Football Insider er der en ganske reel mulighed for, at Ronaldo vil være åben for at vende retur til hjemlandet.
Den portugisiske landsholdsstjerne har scoret 18 gange i 32 kampe for De Røde Djævle i indeværende sæson.