
Foto: Shutterstock
Galatasaray kræver efter sigende mellem 75 og 90 millioner kroner for danske Victor Nelsson, og midtstopperens prisskilt er dermed faldet markant.
Victor Nelsson får ikke meget spilletid i Galatasaray i denne sæson, og han ligner en færdig mand i den tyrkiske storklub.
I sommer var Sevilla ude efter den danske stopper, men tyrkerne krævede cirka 150 millioner kroner for at slippe ham, hvilket var for dyrt.
Men nu er Nelssons pris styrtdykket.
I hvert fald melder Fanatik, at Galatasaray nu kræver mellem 75 og 90 millioner kroner for den 25-årige forsvarer.
Det trækker dermed op til et januar-skifte for danskeren, da det lave prisskilt vil gøre ham langt mere attraktiv for andre klubber.
Foruden Sevilla har Victor Nelsson tidligere været sat i forbindelse med klubber som Crystal Palace og Wolverhampton.
I indeværende sæson har han optrådt 15 gange for Galatasaray i alle turneringer, hvor det dog hverken er blevet til mål eller oplæg.