Medie: Så meget tjener Bendtner i Rosenborg

0
Medie: Så meget tjener Bendtner i Rosenborg

Foto: Rosenborg

Nicklas Bendtner er skiftet til de norske mestre Rosenborg, og det har samtidig betydet, at danskeren er gået markant ned i løn. Det erfarer Ekstra Bladet.

Danske Nicklas Bendtner er rykket tættere på Danmark, eftersom han er skiftet til norske Rosenborg.

Skiftet til nordmændene har dog samtidig også haft en indflydelse på danskerens nye løncheck.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger lyder hans nye årsløn på cirka fire millioner kroner. Det inkluderer den sign-on-fee, som han modtog på et par millioner kroner i forbindelse med kontraktens underskrivelse.

Aftalen gør Bendtner til den bedst lønnede i Rosenborg-truppen, hvor forsvareren Tore Reginiussen toppede den seneste officielle løn-statistik fra 2015 med en løn på 3,15 millioner kroner.

Ifølge avisen er der ingen personlige bonusser i Bendtners kontrakt. Dermed kan han kun tjene yderligere, hvis holdet genvinder mesterskabet eller kvalificerer sig til gruppespillet i Champions League eller Europa League til efteråret.

I Nottingham Forest lød hans årsløn angiveligt på 11,5 millioner kroner på den toårige aftale.

I Wolfsburg var den på 22,5 millioner kroner årligt, mens han modtog et gyldent håndtryk på 15 millioner kroner, da han forlod tyskerne før kontraktens udløb.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE