Flere klubber i Saudi-Arabien holder øje med Manchester United-stopperen Raphaël Varane, som har mistet sin faste plads i startopstillingen.
Raphaël Varane har på det seneste måttet se til fra bænken, mens navne som Jonny Evans og Harry Maguire har startet inde.
Og nu kan den franske midterforsvarer snart være fortid i på Old Trafford.
Mediet Teamtalk kan således berette, at Varane tiltrækker sig interesse fra Saudi-Arabien.
Her skulle flere klubber være ude på at hente ham, blandt andet Al Nassr, hvor Cristiano Ronaldo spiller.
30-årige Varane kan dermed blive den næste stjerne, der gennemfører skiftet fra europæisk fodbold til Saudi Pro League.
Raphaël Varane står alt i alt noteret for 72 kampe for De Røde Djævle, hvor det er blevet til to kasser og et enkelt oplæg til mål.
Den rutinerede stopper har tidligere repræsenteret det franske landshold, hvor han i alt nåede 93 kampe.