
Foto: Shutterstock
La Liga-topklubben Sevilla lurer efter sigende på Inter-kantspilleren Alexis Sanchez, som har en fortid i Arsenal og FC Barcelona. Det melder mediet Sport.
Chilenske Alexis Sanchez er efterhånden fyldt 32 år, men nu den tidligere FC Barcelona-spiller kan være på vej mod et comeback i La Liga.
Således melder Sport, at den rutinerede offensivspiller er på blokken i Sevilla, som skulle have et godt øje til den teknisk dygtige kant.
Alexis spiller i øjeblikket for Inter, hvor han med danske Christian Eriksen som holdkammerat har været en del af det Serie A-vindende mandskab.
Tidligere har den chilenske landsholdsprofil spillet for en anden La Liga-storklub i form af FC Barcelona, før han blev solgt til Arsenal i 2014.
Her spillede han frem til januar 2018, hvor han skiftede til Manchester United, hvilket dog ikke var nogen udpræget succes.
I Inter har han haft en blandet tid, hvor det i den netop afsluttede sæson blev til 30 Serie A-optrædener med syv mål og lige så mange assists til følge.