Medie: Simon Kjær skal erstattes af United-spiller

0
Medie: Simon Kjær skal erstattes af United-spiller

Foto: Dejan Obretkovic

Manchester United-midtstopperen Eric Bailly kan blive AC Milans erstatning for den danske landsholdsspiller Simon Kjær, som er blevet skadet. 

Simon Kjær har pådraget sig en skade, der holder den rutinerede midterforsvarer ude af startopstillingen i Serie A-storklubben AC Milan, og han er en stor mangel.

Derfor kan den italienske topklub blive nødt til at signe en umiddelbar erstatning for danskeren i indeværende transfervindue, og han kan nu være fundet.

I hvert fald skriver Sky Sports Italia, at Milan jagter den ivorianske Manchester United-stopper Eric Bailly, som man vil leje for resten af denne sæson.

27-årige Bailly har på ingen måde spillet nogen nøglerolle for De Røde Djævle i indeværende sæson, hvor det bare er blevet til fire Premier League-kampe.

Men ifølge Sky Sport Italia kan Bailly altså ende med at komme på græs i Serie A, hvor udsigten til spilletid virker mere realistisk.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE