
Foto: Shutterstock
Tottenham har netop hentet Ivan Perisic i Inter, og nu er FC Barcelona-stopperen Clément Lenglet også på vej til klubben. Det melder Catalunya Radio.
Premier League-klubben Tottenham fik lige akkurat sneget sig ind i Top 4, og nu er de godt i gang med at opruste frem mod den kommende sæson.
Spurs har for nylig præsenteret Ivan Perisic som ny mand, og nu er også FC Barcelona-franskmanden Clément Lenglet på vej.
Catalunya Radio melder således, at Tottenham og Barca er i færd med at forhandle om den 26-årige forsvarer.
Der er efter sigende tale om en toårig lejeaftale for Lenglet, som fortsat har kontrakt med FC Barcelona helt frem til sommeren 2026.
Stopperen indgår ikke i cheftræner Xavis planer, og derfor vil man afskibe ham som et led i at få trimmet truppen ned.
Clément Lenglet har været i Barca siden sommeren 2018, hvor han kom til fra Sevilla.