
Foto: Shutterstock
Manchester United er ude efter Tottenham-stjernen Harry Kane, men London-klubben vil ikke sælge ham til en rival uanset, hvad prisen lyder på.
Til sommer har Harry Kane blot 12 måneder tilbage af sin kontrakt med Tottenham, og hans fremtid i klubben er derfor uvis.
Den situation skulle især Manchester United være klar til at udnytte, da de er på jagt efter en ny angriber.
Men ifølge 90min kan det meget vel blive umuligt for De Røde Djævle at hente 29-årige Kane.
Mediet beretter således, at Tottenham ikke under nogen omstændigheder vil sælge englænderen til én af sine rivaler.
Den holdning har London-klubben uanset, hvad prisen måtte lyde på, skriver mediet.
Dermed kan United blive nødt til at kigge efter alternativer, hvor navnlig Victor Osimhen bliver nævnt som et emne for tiden.
Harry Kane har scoret 17 mål og lavet en enkelt assist i 22 Premier League-kampe i denne sæson.