Medie: Storklub udfordrer Real om Heung-min Son

0
Medie: Storklub udfordrer Real om Heung-min Son

Foto: Shutterstock

Tottenham-stjernen Heung-min Son er på blokken i Real Madrid, men nu har også Paris Saint-Germain meldt sig ind i kapløbet om sydkoreaneren.

For nogle uger siden kom det frem, at Real Madrid er på jagt efter Tottenham-profilen Heung-min Son, som skulle være klar til at forlade London-klubben og prøve noget nyt.

Men den spanske storklub kommer til at møde konkurrence om den sydkoreanske landsholdsstjerne, for endnu en gigant har meldt sig ind i kampen.

Det drejer sig om Paris Saint-Germain, som ifølge El Nacional overvejer at byde på den 30-årige kantspiller.

Son har kontrakt med Spurs frem til sommeren 2025, men tidligere meldinger har peget på, at han ønsker et sidste stort skifte i karrieren.

I indeværende sæson har Heung-min Son spillet 19 kampe for Tottenham i alle turneringen, hvor det er blevet til fem mål og to assists.

Offensivspilleren har været i klubben fra Nordlondon siden 2015.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE