
Foto: Shutterstock
Den danske landsholdsspiller Rasmus Højlund kan meget vel være på vej væk fra Manchester United denne sommer, og en byttehandel er nu kommet i spil.
Rasmus Højlund har haft det meget svært i Manchester United, hvor han ikke har levet op til forventningerne.
Angriberen bliver derfor rygtet flittigt væk fra storklubben denne sommer, hvor en række bejlere bliver nævnt.
Det gælder blandt andre Leeds, West Ham, Napoli og Juventus, og nu er der nyt i den sammenhæng.
Calciomercato melder således, at Juventus er interesserede i at hente 22-årige Rasmus Højlund i en byttehandel.
Juve skulle være klar til at sende serbiske Dušan Vlahović den anden vej, lyder det.
Den italienske storklub håber, at man på den måde kan presse prisen på Højlund ned.
United vurderer efter sigende danskeren til at skulle koste i omegnen af 447 millioner kroner.
Højlunds kontrakt med De Røde Djævle udløber i 2028.