
Foto: Shutterstock
Manchester United-angriberen Rasmus Højlund kan meget vel forlade klubben denne sommer, og han tiltrækker sig interesse fra en europæisk gigant.
Rasmus Højlund har på ingen måde været en succes i Manchester United, og til sommer kan det være slut for danskeren.
Flere klubber meldes interesseret i Højlund, deriblandt Leeds, West Ham, AC Milan, Napoli og Inter.
Og nu forlyder det, at sidstnævnte fortsat har Højlund øverst på listen.
Inter Live kan således berette, at Inter følger Højlund tæt, og at cheftræner Simone Inzaghi er en stor beundrer.
Internt i Inter er der enighed om, at man vil forsøge at sikre sig United-spilleren denne sommer, lyder meldingen.
Serie A-klubben foretrækker en lejeaftale med købsoption, der kan blive obligatoriske under visse betingelser.
Inter kan efter sigende tilbyde 22-årige Rasmus Højlund en årsløn på i omegnen af 30 millioner danske kroner.
Højlunds United-aftale gælder til sommeren 2028.