
Foto: Shutterstock
Den 35-årige Georginio Wijnaldum har tidligere været en stor profil i Liverpool, men nu lurer et skifte tilbage til Premier League, hvor Coventry vil have fingrene i ham.
Et klubskifte for den 35-årige hollænder, Georginio Wijnaldum, kan muligvis være på trapperne.
For midtbane-spilleren, der har scoret imponerende 16 mål i 32 kampe i Saudi Pro League for Al-Ettifaq i denne sæson, kan nu stå foran et skifte tilbage til England.
Det skriver mediet, Football Insider.
Mediet nævner nemlig, at den hollandske spiller har tiltrukket sig interesse fra Coventry, som ønsker at hapse den tidligere Liverpool-spiller til sommer.
Helt konkret berettes der om, at Coventry er interesseret i at hente en spiller, der kan styre midtbanen med tidligere erfaring fra Premier League.
Oprykkerne fra Coventry meldes at føre kapløbet om Wijnaldum, som kan hentes gratis til sommer, da kontrakten med Al-Ettifaq udløber.
I Liverpool-trøjen blev det til 237 kampe for den hollandske midtbane-dynamo.