Medie: To FCK-spillere bliver jagtet af AC Milan

0
FC København

Foto: Fodbold-transfers.dk

De to FC København-stortalenter Roony Bardghji og William Clem er på blokken i AC Milan, der vil forsøge at købe dem til sommer. Det melder MilanPress.it.

FC København er netop blevet danske mestre, og flere unge spillere har imponeret for Løverne i denne mesterskabssæson.

Det gælder blandt andre 18-årige William Clem og 17-årige Roony Bardghji, og det er på ingen måde gået ubemærket hen.

Det italienske medie MilanPress.it kan således berette, at AC Milan er på jagt efter de to FCK-spillere.

Serie A-storklubben står foran en travl sommer, hvor der efter sigende bliver godt gang i svingdørene.

I den forbindelse har klubben altså udset sig Clem og Bardghji, som FCK kan blive fristet til at sælge, hvis AC Milan tilbyder store millionbeløb.

William Clem har kontrakt med FC København frem til sommeren 2027, mens klubben har papir på Roony Bardghji frem til udgangen af 2025.

Medie: Kun én Premier League-klub frister Neymar
Officielt: Ashley Young er færdig i Aston Villa

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE