Selvom Tottenham har syntes tæt på Romas Erik Lamela, er intet fastgjort endnu, og dermed kan to andre Premier League-klubber ifølge Sky Sport Italia hente ham.
I går forlød det i transferkrogene, at Tottenham var længst i forhandlingerne om argentinske Lamela, men angiveligt er der endnu ikke blevet fastsat nogen pris med Roma endnu.
Dette skulle have vækket interessen hos både Arsenal og Liverpool, som nu begge vil gå efter at skrive med den eftertragtede offensivspiller. Dette skriver Sky Sport Italia.
Mødet mellem Walter Sabatini og Tottenhams bestyrelse skulle tilmed været endt så meget uden resultat, at han er på vej væk fra London i dag uden nogen form for aftale.
Uenighederne i forhandlingerne skulle gå på, at Roma vil have i omegnen af 260 millioner kroner for Lamela, men Tottenham vil indtil videre kun betale cirka 225 millioner kroner.
Disse paralyserede forhandlinger vedrørende 21-årige Erik Lamela er dog kun gisninger fra de italienske medier. Diverse engelske medier mener nemlig, at dialogen stadig går som smurt.