
Foto: Shutterstock
Serie A-klubberne Napoli og Lazio er efter sigende dem, der er forrest i kapløbet om at hente Liverpool-spilleren Xherdan Shaqiri. Det melder The Athletic.
Den schweiziske landsholdsspiller Xherdan Shaqiri ser ud til at forlade Liverpool denne sommer, efter han åbent har udtalt, at han ønsker nye udfordringer.
I den forbindelse melder mediet The Athletic, at Serie A-klubberne Lazio og Napoli er dem, der i skrivende stund ligner favoritter til at signe ham.
Ifølge mediet kræver Premier League-storklubben 12 millioner pund for Shaqiri, hvilket svarer til i omegnen af 104 millioner kroner.
Flere spanske klubber skulle have kontaktet The Reds for at forhøre sig om muligheden for en lejeaftale, men det er Jürgen Klopp og co. ikke interesserede i.
Liverpool skulle således udelukkende være ude efter at skille sig af med offensivspilleren på permanent basis, det vil sige sælge ham.
29-årige Shaqiri har været i storklubben siden 2018, hvor han kom til fra Stoke.