Brighton-profilen Kaoru Mitoma er på blokken i både Manchester United og Manchester City, der ønsker at hente ham i januar. Det melder Fichajes.
Brighton har haft stor succes under ledelse af manager Roberto De Zerbi.
Blandt holdets offensive profiler er den japanske landsholdsspiller Kaoru Mitoma, som har gjort det forrygende på venstrekanten.
Og de gode præstationer er i den grad blevet bemærket, for ifølge Fichajes er to giganter fra Premier League ude efter ham.
Det drejer sig om Manchester United og Manchester City, der begge er på jagt efter 26-årige Mitoma.
Klubberne ønsker efter sigende at hente ham allerede til januar, lyder meldingen.
Det bliver dog næppe helt lige til, da Mitoma fortsat har kontrakt med Brighton frem til sommeren 2025.
Japaneren har været på banen i syv Premier League-kampe indtil videre i denne sæson, hvor det er blevet til tre mål og tre oplæg.