
Foto: Shutterstock
Real Madrid leder efter en afløser for Karim Benzema, og nu forbereder de et bud på ca. 600 millioner kroner for Harry Kane. Det skriver Sport.
For få dage siden blev det en kendsgerning, at Karim Benzema forlader Real Madrid efter 14 år i klubben.
Derfor skal La Liga-giganten have hentet en erstatning ind for den franske stjerneangriber, og her har man Harry Kane i kikkerten.
Og ifølge Sport er interessen ved at blive konkret, for Real er ved at forberede deres første bud på den 29-årige Tottenham-profil.
Avisen skriver, at Real vil byde omkring 600 millioner kroner for Kane, men Spurs kræver angiveligt mindst ca. 750 millioner kroner.
I denne sæson har Harry Kane samlet set spillet 49 kampe for Tottenham, hvor det er blevet til 32 scoringer og fem oplæg til mål.
Angriberen står dertil noteret for 82 landskampe for England, hvor han har nettet hele 55 gange.