Premier League-topklubben Tottenham kan gå på rov i Everton til januar, hvor den engelske midtstopper Ben Godfrey skulle være på klubbens radar.
Everton blev for nylig fratrukket ti point, og nu kan de snart miste én af deres defensive spillere.
Det drejer sig om 25-årige Ben Godfrey, som ifølge Football Insider tiltrækker sig interesse fra Tottenham.
Godfrey har stort set ikke fået spilletid for Everton i denne sæson, og de skulle da også være klar til at slippe ham.
Everton skulle således være klar til at acceptere et bud, hvis Spurs vælge at afgive et sådant, når vinduet åbner til januar.
Engelske Ben Godfrey har kun spillet et enkelt minut i Premier League i denne sæson, hvor andre navne er blevet foretrukket.
Midterforsvareren står dertil noteret for to landskampe for England i sin karriere, efter han fik sin debut tilbage i juni 2021.