Medie: Tottenham-profil bliver solgt til Qatar

0
Medie: Tottenham-profil bliver solgt til Qatar

Foto: shutterstock.com

Premier League-klubben Tottenham er tæt på at sælge midtstopperen Toby Alderweireld til Qatar-klubben Al-Duhail. Det skriver engelske The Telegraph. 

Igennem de seneste uger har der været flere meldinger om, at Tottenham-profilen Toby Alderweireld var interesseret i at forlade London-klubben, og det ser nu ud til at ske.

I hvert fald melder den engelske avis The Telegraph, at Spurs er tæt på at sælge den belgiske landsholdsspiller til en klub i Qatar.

Det drejer sig om klubben Al-Duhail, som skulle komme til at betale i omegnen af 110 millioner kroner for stopperen.

Ifølge The Telegraph mangler Alderweireld at nå til enighed med Qatar-mandskabet om de personlige betingelser, før han kan skifte.

Den 32-årige midterforsvarer har en kontrakt med Premier League-klubben, som står til udløb i 2023, men ser altså ud til at skifte før tid.

Belgieren kom til Tottenham for seks år siden, og samlet set står han noteret for 236 kampe i den hvide trøje.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE