Medie: Tottenham vil hapse Juventus-brasilianer

0
Medie: Tottenham vil hapse Juventus-brasilianer

Foto: Shutterstock

Den danske manager i Tottenham, Thomas Frank, er i modvind for tiden, men ikke desto mindre har London-klubben planer om at styrke sig med Juventus’ Gleison Bremer i midterforsvaret. 

Han har været en særdeles god profil for den italienske storklub, Juventus, siden ankomsten i sommeren 2022.

Den 28-årige brasilianske midtstopper, Gleison Bremer, har spillet i Serie A siden 2018, da han før Juventus-tiden var en profil i Torino.

Tiden i Serie A og hos Juventus kan dog snart være forbi for Bremer, da et skifte til Premier League angiveligt lurer.

Det skriver mediet, CaughtOffside.

For mediet nævner, at den 28-årige stopper har tiltrukket sig interesse fra Thomas Franks Tottenham, som vil have fingrene i ham.

Konkret berettes der om, at Bremer er Tottenhams primære transfer-mål til januars transfervindue.

Juventus forventes at kræve omkring 60 millioner euro for spilleren, hvilket er cirka 507 millioner kroner.

Bremers kontrakt med Juventus udløber i sommeren 2029.

Journalist: Dortmunds Bellingham kan rykke til Paris
Medie: Liverpool vil shoppe fransk Real Madrid-midt

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE