
Foto: Shutterstock
Tottenham har meldt sig ind i kampen om den belgiske Leicester-profil Youri Tielemans, som har været rygtet kraftigt til Arsenal. Det melder GiveMeSport.
Torsdag aften tørnede Tottenham og Arsenal sammen i det berygtede North London Derby, hvor The Gunners måtte se sig slået med 3-0 efter en sløj præstation.
Og til sommer kan Spurs gøre ondt værre for Mikel Arteta og co., for ifølge mediet GiveMeSport vil de forsøge at kapre en stor handel.
Tottenham har således meldt sig på banen i kapløbet om Youri Tielemans, der længe har været en stor profil i Leicester.
Den belgiske landsholdsspiller har ellers længe været meldt på blokken i Arsenal, men det skifte vil Spurs forsøge at forhindre ved selv at hente ham.
Også Manchester United har tidligere været meldt interesserede i 25-årige Tielemans, der har kontraktudløb med The Foxes i sommeren 2023.
Den centrale midtbanespiller har været i Leicester siden 2019.