
Foto: Fodbold-transfers.dk
Den 22-årige Dario Osorio har været ganske godt spillende for FC Midtjylland igennem længere tid, og derfor lurer et skifte nu til selveste Premier League, hvor flere klubber står klar.
Et klubskifte for den 22-årige chilener, Dario Osorio, kan muligvis være på trapperne.
For offensiv-spilleren, der siden ankomsten i sommeren 2023 har scoret 23 gange og lavet 15 assist for FC Midtjylland, kan nu stå foran et skifte til England.
Det skriver mediet, Caught Offside.
Mediet nævner nemlig, at den sydamerikanske landsholdsspiller har tiltrukket sig interesse fra både Crystal Palace, Everton og Bournemouth, som alle ønsker at skrive kontrakt med ham til sommer.
Helt konkret berettes der om, at de tre klubber alle har rettet direkte kontakt til Osorios bagland og FC Midtjylland om en mulig transfer til sommer.
Tidligere i karrieren har Osorio repræsenteret den chilenske klub, Club Universidad de Chile, hvor han nåede at score 11 gange i 51 kampe.
Osorios kontrakt med FC Midtjylland udløber i sommeren 2030.